Preview Mode Links will not work in preview mode

Arkitekten LYD


Arkitekten LYD er et eksperimenterende podcastformat, som undersøger krydsfeltet mellem arkitektur, lyd og samfund. I de første måneder af podcastens levetid er det ambitionen at afprøve en række af forskellige formater, lige fra journalistiske behandlinger af arkitekturens brudflader med de store samfundsspørgsmål – til mere sanselige og associerende undersøgelser af steder og rum. Herefter etableres podcasten i et mere fast format. Podcasten produceres for tidsskriftet Arkitekten

Nov 21, 2017

Havnen i Svendborg er en af Danmarks bedst bevarede industrihavne, og der er fortsat et levende maritimt erhverv. Nu skal havnen udvikles med boliger og rekreative zoner, og det har skabt en heftig debat. 

På den ene side står foreningen Bevar Svendborg Havn, som frygter, at udviklingen risikerer at ødelægge den maritime kultur og kulturarv. På den anden side forsøger byens planlæggere at skabe en balance mellem byens særlige identitet og politikernes ønsker om vækst og udvikling. 

Arkitektens podcast besøger havnen og taler med de centrale aktører i et afsnit, som både er relevant for svendborggensere – men også for alle andre, som bor i eller arbejder med havnebyer i udvikling.

Medvirkende: Kristian Hansen, arkitekt og indehaver af Center for Maritim Arkitektur. 
Klaus Johannessen og Anna Als, arkitekter og kommunale planlæggere. 
Christian Noah Møller, kunster og iværksætter
Ole Østergaard, tidligere stadsarkitekt og formand for Arkitekturrådet i Svendborg.

Vært: Tobias Moe